I aften afgøres Gruppe D i Champions League en uge før alle andre grupper. Det bliver den fordi Milan, som er en del af gruppen, skal spille VM for klubhold i næste uge. Milan ligger nr 1 med 10 point og tager imod Celtic, som ånder dem i nakken på andenpladsen med 9 point. Men den store forskel er, at Milan er kvalificeret allerede inden aftenens kamp, mens Celtic ryger ud hvis de taber, samtidig med at Shakhtar hjemme slår Benfica. Det ventes dog at Milan sparer en del af stamspillerne og dermed gør det lettere for Celtic at nå 1/8-finalerne. Samtidig må man formode at Celtic-spillerne er så opsatte og motiverede som de aldrig har været før. Det skal blive spændende at følge den første Champions League-gruppes afgørelse i aften og vi følger naturligvis op på resultaterne allerede i morgen.