Shakespeare kunne ikke have skrevet historien bedre. I det 125. år med Tottenham Hotspurs, stod man i Carling Cup finalen med en af de største London-rivaler, på et fyldt New Wembley og godt 90.000 tilskuere på lægterne. Sidst hårdt satsende Spurs vandt noget var i 1999 i samme turnering og klubbens mange trofaste fans, har nærmest hvert år sat næsen op efter noget stort, uden at man har kunnet indfri forventningerne. Indtil igår. På New Wembley stod man altså overfor et af de absolut bedste Premier League mandskaber fra Chelsea, og på forhånd vidste man, at der skulle mere end godt fodboldspil til, før at netop de blå kunne besejres. Chelsea plejer at være et hold der viser klassen i denne slags kampe og med et mandskab – alene på bænken – som vil kunne gøre gavn på langt størstedelen af Premier League mandskaberne, samt flere europæiske topklubber. Chelsea kom da også bedst fra start, da Didier Drogba, på et drilsk frispark listede bolden ind bag en måske lettere skyldig Paul Robinson. Bolden røg i hvert fald ind i ’hans side’, og burde derfor nok have taget den, men eftermiddagens førstevalg, kom – igen – til at se ufrivillig paf ud. Drogba var i hvert fald ligeglad og det blev dermed en smuk debut til sine nye Vapor SL Marine. Herefter styrede Chelsea begivenhederne og helt ind til et stykke ind anden halvleg virkede det som om man var i fuld kontrol. Spurs havde et stort besvær med at komme igennen modstanderens midtbane, men da det endelig lykkedes var det en Chelsea-spillers tur til at skabe problemer. Wayne Bridge, som ellers havde spillet fornuftigt indtil da, puffede let til bolden i eget felt, hvilket liniedommeren opfangede og han alene dømte straffe til Tottenham. Berbatov eksekverede fuldstændig overlegent sikkert i sine Adidas Predator. Herefter stod der mere og mere Tottenham på tingene og det virkede som om at Chelsea slet ikke kunne omstille sig. Lige lidt hjalp det at sætte nye folk på banen, for hverken Kalou eller Ballack kunne ændre på tingenes gang. Tottenham havde flere farlige forsøg og kunne med lidt mere træfsikkerhed have lukket kampen, men i forlænget spilletid måtte de to finalister. Her var der kun een scoring, som tilfaldt Tottenhams Woodgate, som lidt heldigt fik sit eget hovedstøds returbold i – hovedet – og ind trillede bolden. På trods af et tungt pres mod slutningen af kampen, så lykkedes det ikke Chelsea at udligne og derefter kunne Tottenham altså lade sig fejre som Carling Cup mestre. Det blev til tårer for flere af Tottenham-stjernerne, som godt vidste hvad denne sejr i dette år betød for klubben og ikke mindst klubbens mange fans. Tottenhams unikke jubilæumstrøjer kan du lige nu spare helt op til 33% på i Unisport. Klik her og se mere fra vores udvalg fra den nye Carling Cup mester.