I Portugal er den en mand der er større, bedre og farligere end alle de andre. Lisandro López er navnet. Med 21 sæsonmål for Porto i ligaen har den 25-årige argentiner taget alt og alle med storm og ikke uden grund, er han i søgelyset hos flere af de største europæiske klubber. Lisandro, med kælenavnet ’Licha’ kom fra Racing Club fra den argentinske Primera Division, hvor han i sæsonen 2004 var topscorer. Han kom herefter på landsholdet, hvor Porto var blandt flere europæiske klubber, som ville have underskriften fra den brandvarme angriber. Det lykkedes i 2005 og hans attitude på banen, hvor man føler han er klar til at dø med støvlerne på, har fra dag et af, gjort ham til en puplikumsfavorit hos tusinder af Porto-fans. I denne sæson har han så været her, der og alle vegne og været en entydig årsag til Portos tidlige mesterskab. De 21 scoringer i de 23 kampe han har været med i, er bare statestik der underbygger hans betydning for de nykårede mestre og han overstråler i sandhed alle andre store spillere fra Porto. Hverken Ricardo Quaresma eller Lucho Gonzalez nyder længere samme stjernestatus, som ‘Licha’. Lisandro ’Licha’ López har sat nål ind på samlebånd i Pumas v-Konstrukt støvle. Porto var altså fuldstændig suveræne i år og med 63 point i 25 kampe, så er der næsten dømt walkover. 20 sejre, 3 uafgjorte og 2 nederlag, samt en målscore på vanvittige 49-9, viser at Porto har distanceret sig så voldsomt fra de øvrige storhold i Portugals SuperLiga. Hverken Benfica eller Sporting Lissabon har længere den samme formåenhed som Porto viser på og uden for banen. Stort tillykke til Porto og ’Licha’.