Den 17. maj i år spilles der F.A. Cup finale på det nye Wembley i London. Den mest prestigefyldte cupturnering i England og måske i hele verden spilles i år uden de allerstørste klubhold fra verdens stærkeste liga. Faktisk har man endda et hold med fra den næst bedste række i England, så det er lidt af en finale vi har i udsigt. Portsmouth var det første hold, som sikrede sig adgang til finalen. Den blev sikret med en sejr mod mægtige Manchester United. Portsmouth har generelt set haft en fantastisk sæson, men kronen på værket kan blive en sejr i F.A. Cuppen. Sidst man nåede finalen, var i 1939, hvor man til gengæld også sejrede. I 1929 og i 1934 var man dog ligeledes i finalen, men måtte forlade banen som tabere. Den dag i dag er finale-sejren i 1939 også den største titel man nogensinde har hevet hjem til det syd-engelske, så derfor vil det være en fantastisk triumf, hvis man kan gentage den succes. Portsmouth spiller i baselayer fra Canterbury, og har eksklusivret i Premier League på at bære det revolutionerende IonX. Cardiff, fra Wales, blev i weekenden det andet hold i finalen. Cardiff, som til daglig frister en tilværelse i den næst bedste engelske række, kan se frem til noget af en oplevelse, foran 80.000 festklædte tilhængere. Det er 81 år siden at klubben var i finalen sidst og det er en stor triumf at man er der endnu en gang og kan man gøre kunsstykket efter, så står man med endnu en pokal til skabet, da man faktisk vandt den i 1927. Hvad der er endnu mere imponerende, er at Cardiff for første gang siden 1980 og Millwall i 2004 repræsenterer den næstbedste række i den engelske F.A. Cup. Peter Enckelman, målmand i Cardiff, var en af de klart vigtigste spillere igår og den blonde keeper, spiller naturligvis i handsker fra målmandsspecialisten Sells. Hvis du skal være klar til d. 17. maj, så har vi lige nu Cardiffs hjemme- og udebanetrøje til kun 399,-!