Som dagene går under EM er der minder og mindre der kan overraske os herinde, men alligevel så kan man fra tid til anden alligevel være forundret over ikke at have opdaget en detalje eller en støvle under kampens hede. Sådan en dag har vi i dag og det var først da vi her til morgen kiggede gårsdagens billeder igennem fra kampene i gruppe C, at det gik op for os, at der var et lille vidunder på banen igår. Et vidunder der på fødderne af Aleksandr Anyukov, Ruslands nummer 22, som er den hurtige, hårde højreback, der er en vigtig brik i den defensiv russerne har fået banket på plads og fuldstændig tog pyntet af Sveriges uhyggelige offensiv igår. Vidunderet, var dog ikke Aleksandr Anyukov selv, men derimod den klassiske læderstøvle fra Mizuno ved navn Morelia. En støvle som også Per Krøldrup spiller med på det danske landshold og i Fiorentina. Dens form og udførelse er lige så klassisk som eksempelvis en Copa Mundial eller en Puma King, men grundet det specielle logo på siden af støvlen, så skiller den sig klart ud fra flere af konkurrenterne. Derudover, så er Morelia overraskende let af en klassisk læderstøvle at være, og med sine 250 gram, så vil den helt sikkert glæde alle med hang til en sådan støvle. Vi er ikke blege for at anbefale denne Mizuno-støvle og derfor kunne vi igår også lægge tre forudbestillinger op på nye modeller i vores kollektion. Lige nu har vi flere rigtig gode tilbud på støvler fra denne japanske superstøvle producent og det er først til mølle på alle dem der ligger på vores lager nu. Du finder alle Mizunos fodboldstøvler her.