Vi følger i øjeblikket med, hvor det er muligt, for at spotte alle de store stjerner fra de bedste ligaer. Primært for at finde ud af, hvad de har af nyt udstyr til den nye sæson, og hvad vi kan forvente os af dem. Arsenal, som senest lammetævede Burgenland XI med hele 10-2, har de fleste store forventninger til. Premier League gevinst er målet år for år, for The Gunners, og det unge mandskab, der besidder så umådeligt meget talent, forventes at være en af kandidaterne til titlen. Derfor har vi haft lidt kig på deres træninger og træningskampe, for at se, om der ikke skulle være en Arsenal-spiller eller to, i helt nye støvler. Og minsandten om det ikke var tilfældet. Hvad der kom til vores helt store glæde, så var Arsenals topscorer Emmanuel Adebayor endelig trukket i nye Tunits. Det meste af sidste sæson havde han nemlig den røde version af den ældre Tunit 50.7 på fødderne til kampene for Arsenal, men nu ser det ud til at vende. I den seneste træninssession, havde han nemlig trukket i den helt nye Adidas Tunit 50.8 Grøn/Marine, som vi kommer til at se meget mere af i løbet af den kommende sæson. Den skriger nærmest at den vil have opmærksomhed, hvilket mange fodboldspillere helt sikkert vil sætte pris på. Adebayor ligner da også en der er ganske tilfreds med de nye støvler og mon ikke der er masser af kasser i hans fødder og støvler, igen til den nye sæson? Hvad tror du? Lad os høre din mening – skriv en kommentar her nedenunder.