Det har været en rigtig god aften for de danske hold – akkurat som det var det i onsdags for AaB. Mange har længe sagt, at ”Superligaen er bedre end nogensinde” og det kan være, at vi nu får de endegyldige beviser for dette. Brøndby slog finske Haka klart, og FC København slog ligeledes Lillestrøm på hjemmebane. For begges vedkommende kan man næsten stille krav om, at de også går videre til næste runde. En begivenhedsrig aften, hvor der dog i særklasse var et hold, som viste klassen. FC Midtjylland, som skulle til Manchester og spille mod City, vidste på forhånd, at det kunne være lidt for stor en mundfuld, at spille mod et af de faste Premier League hold. Der skulle en helt speciel indsats til, hvis man skulle sikre sig et godt udgangspunkt til hjemmekampen. Og dét må man sige at de fik lavet. Altså en helt speciel – eller unik – indsats. Manchester City havde deres forsøg og kunne med lidt held have sat nogle mål ind, men sådan skulle det ikke gå. Og herhjemme snakker man altid om, at man skal kunne sin besøgstid i internationale kampe og chancer får man ikke mange af, så dem der kommer, skal sættes ind. Dét kunne FC Midtjylland, hvorimod Manchester City måtte gå med hovederne bøjede efter kampen som endte 1-0 til gæsterne. Og så blev det på mål, at en helt speciel spiller, som vi har glæden af at have som kunde i Unisport. Danny Olsen spiller nemlig i støvler fra Puma, som er blevet broderet på vores nye maskine. Helt præcist, så har Danny fået skrevet ’D. OLSEN 21’, og det var i de støvler at han lynede i Manchester igår. Vi håber at det går hen og bliver lykkestøvler for Hr. Olsen og at der er endnu flere vigtige mål i støvlerne. Om 14 dage går det løs igen for de danske mandskaber i UEFA-Cuppen, og vi glæder os allerede til at følge deres videre færd. Og vil du også være klar til de kommende kampe, så har vi trøjer, merchandise og meget andet til de tre hold.