Siden denne sæsons pre-season træning og kampe har Paul Robinson spillet i handsker fra 4 forskellige mærker. Det har været til stor frustration hos de mange målmandsentusiaster, som gerne ville have en afklaring på Robinsons beslutning. I den engelske Premier League startede Robinson i handsker fra Adidas, skirftede til Umbro og som det mest overraskende så man han i handsker fra Under Armour under Englands seneste landsholdsamling. Højst overraskende da Under Armour endnu ikke har lanceret målmandshandsker i deres kollektion, men der var højst sandsynligt tale om en vareprøve. I Blackburns senste kamp mod Arsenal stod han i handsker fra de engelske målmandsspecialister fra Sells. Alt den forvirring blev for meget for en engelsk fan som har fået Robinson i tale på en engelsk målmandshandske community. ”Først vil jeg undskylde at den forvirring der har været om mit valg af handsker. Som i nok ved, udløb min 4 år lange aftale med Nike ved afslutningen af 07/08 sæsonen. Indtil videre har jeg ikke brugt tiden på at få en ny sponsor aftale i stand, men i stedet prøvet forskellige produkter som er på markedet i dag. I weekendens kamp mod Arsenal spillede jeg i en helt ny handske fra Sells, som jeg har været med til at udvikle. Det er en handske med roll-finger, baseret på deres Contour line. Handsken har den nye h2o ultimate latex. Den er tætsiddende, og har derfor ingen overskydende latex på baghånden af handsken, hvor jeg ellers har oplevet at mange handsker føles for store. Jeg er virkelig tilfreds med handsken, og det bliver den handske jeg kommer til at spille i de næste uger på et ingen-kontrakt basis. Det betyder meget for mig at være 100% glad for produktet, og i øjeblikket har jeg fundet den glæde hos Sells. Folkene hos Sells har været fantastiske og vi har samarbejdet utrolig tæt med henblik på udviklingen af denne nye handske,” fortæller en tilfreds ”Robbo”. Som Robinson fortæller er handsken baseret på den populære Contour kollektion. Jerzy Dudek (Real Madrid), Stuart Taylor (Aston Villa), Szabolcs Safar (Austria Wien) og nye Robinson er bladt de målmand sommer spiller i handsker fra den kollektion. Contour linien indeholder bl.a. Contour d3o Pro og Contour Guard h2o Ultimate. Hvis alt går vel, vil Paul Robinsons handske være til salg her på Unisport.dk i løbet af december. Hvilke handsker står du i, og hvad ville du fokusere på hvis du havde mulighed for at designe din egen? Er komfort vigtigere end handskens gribeeffekt, eller omvendt? Giv din mening til kende, og hvem ved, måske er der en af de mange producenter som læser med der vil tage det til sig.