I aftes spillede Aab klubbens største kamp, i hvert i nyere tid. Manchester United var på besøg og det imponerede alle, inklusiv Lynge Jakobsen. Måske var man i og omkring Aab lidt for imponeret. Der var i hvert fald klasseforskel og aldrig tvivl om resultatet. Manchester United vandt sikkert 3-0. Flere detaljer om spillet, taktisk analyse osv. har du kære læser sikkert læst i mange andre medier, og garanteret også dannet din egen holdning. Det vil vi derfor ikke kede dig med, men i stedet som altid fokusere på udstyret – og her er der masser at tale om. I gårsdagens nyhed, Europas bedste fodboldben i de nyeste fodboldstøvler i Aalborg, lagde vi op til hvilke støvler Manchester Uniteds stjernespillere ville stille op i, og satte samtidig gang i en debat i vores kommentarfunktion. Vi bad jer vakse læsere være vågne, og se om i kunne spotte noget nyt, besynderligt eller bare opsigtsvækkende. Der kom en række gode kommentarer både før, under og efter kampen og dem tager vi blandt andet op her. Mads Kofoed spottede allerede før kampen, at Nani stillede op i de nye Nike Mercurial Vapor Marina/Neon. En støvle som ses på flere og flere af de store stjerner. Det bliver spændende at se hvem som bliver den første danske spiller som træder ned i den flotte nye Vapor? Spændende bliver det ligeledes at følge, om Cristiano Ronaldo fortsætter i den grønne Mercurial Vapor IV, eller til en af de næste kampe stiller op i Nike Mercurial Vapor Marina/Neon. Kampens uden sammenligning mest opsigtsvækkende detalje var Patric Evras nye støvler, som der også blev debatteret om i kommentarfunktionen. Støvlen er en helt ny farvevariant af bestselleren Nike Total90 Laser II. Den er i microfiber og i farverne sort, sølv og orange. En fantastisk farve kombination som står utrolig flot. Specielt på det bemærkelsesværdige strike zone hvor selve området er sølv, med orange som baggrund. Evras nye T90 Laser II, vil vi bringe meget mere nyt om i morgen hvor den også vil kunne forudbestilles her på Unisport.dk. Sidst men ikke mindst spillede Berbatov, i de nye sorte Adidas Predator PowerSwerve, en stor rolle. Med 2 mål lukkede han definitivt kampen, og viste flot ”Adidas flaget”. Det vakse øje bemærkede også at Berbatov ikke ville fryse om hænder og fingrer. Han spillede derfor i et par Nike spillehandsker. Til slut bør vi nævne Nikolajs kommentar, han stillede nemlig spørgsmålstegn ved de røde felter på Aabs Hummel hjemmebanetrøje. Uefas regler siger, at man på begge ærmer skal gøre plads til ærmemærker. Det ses på bl.a. Adidas og Hummels trøjer. Som der ligeledes nævnes i kommentaren, kan det diskuteres om løsningen ikke kunne være fuldført pænere på Aab trøjen. Det er i hvert fald gjort med stil og elegance på Adidas’ trøjer. Så du noget vi ikke har nævnt her, eller har du bare en kommentar til nyheden? Lad os høre din mening i kommentarfunktionen nedenfor.