Tyskerne kan tage æren for meget: Gode pølser, Oktoberfester, 2 verdenskrige, Audien og ja… Adidas. Det verdensomspændende sportsudstyrsfirma har siden 1924 leveret innovative nyskabelser til atleter og sportsudøvere kloden rundt. Adidas har i næsten lige så mange år været med helt fremme i produktionen af fodbolstøvler. En klassisk kollektion som Mundial-serien har været der siden tidernes morgen, og man prøver altid at være på forkant med den nyeste teknologi, og det sprødeste design, indenfor støvleudvikling. Det gør at Adidas’ fodboldstøvler er blandt de mest sælgende mærker i fodboldstøvler i verden. Igen her i dette efterår er de tyske giganter fra Herzogenaurach så klar med nye tiltag i deres produktserie. Det nyeste pust syd fra grænsen kommer denne gang fra deres efterhånden meget kendte Predator serie. Predator har været med i gamet siden 1994, hvor den første støvle så dagens lys. Siden da er der sket meget i udviklingen, og spillere som Zinedine Zidane, David Beckham og Steven Gerrard har været med til at udvikle den henover årene. I dag spiller både Gerrard og Beckham med Predator støvler, og dét er intet sammentræf. Predator Fantasy er én af 3 helt nye støvler i Predator-serien. Den er, i modsætning til mange tidligere modeller i Predator kollektionen, lavet udlukkende i mikrofiber. Det gør, at støvlen bliver lettere og meget nemmere at vedligeholde. Samtidigt har Predator Fantasy taget alle de gode egenskaber fra Predator Powerswerve med sig over i den nye model: TRX-knopsystemet, som giver dig en bedre stabilitet på banen og gør at du ikke vrikker så let rundt, som det er tilfældet i mange andre støvler. Det asymmetriske snøresystem, hvilket hjælper dig til at reducere antallet af missede afslutninger og afleveringer. Det redesignede PowerPulse system på overfladen af støvlen der giver dig et langt bedre spin i bolden, samt forbedret boldkontrol. Den lille kapsel med tungsten i sålen, der giver dig mere power i sparket, og hælkappen bagpå støvlen der stabiliserer foden og sikrer dig på mod spark og stød. Den nye Fantasy kommer i en lækker rød-orange glød som klæder den rigtigt godt. Hvis man ser nærmere efter, vil man kunne spotte en lille grafisk lækkerbisken fra Adidas’ designere, manifesteret i et futuristiske fodboldstadion på ydersiden. Alt i alt en lækker fodboldstøvle som vi uden tvivl kommer til at se nogen af verdens bedste fodboldspillere løbe rundt i, meget snart. Bliv én af de første i Danmark der ejer denne støvle, og forudbestil støvlen lige her med det samme! Hvad synes du om den nye Predator Fantasy? Er det én du kunne finde på at investere i? Skriv hvad du har at sige nedenunder..