En ny Nike Mercurial Vapor er så småt på vej, og det er ingen overraskelse, for det har været på dagsordenen de sidste mange forårskollektioner fra Nikes udviklingsafdeling for fodboldstøvler. Spørgsmålet der altid melder sig når vi er ved at nå så langt, er hvad man nu har fundet på til den ekstremt populære fodboldstøvle og hvilke videreudviklinger vi kan forvente os af de nye modeller. Der har længe svirret masser af rygter omkring de kommende udgaver af Vapor-kollektionen og som første danske website, kan vi nu vise billeder af den kommende nye Nike Mercurial, som går under navnet Superfly. Det er nemlig således at den ivorianske superangriber Didier Drogba på det seneste har været med til at puste liv i rygterne om en helt ny version af den nuværende Nike Mercurial Vapor SL. Han har nemlig til en del træninger vist sig frem i et par helt sorte fodboldstøvler fra Nike, hvor det er tydeligt, at der er tale om noget vi ikke har set til salg endnu og som vi herinde ellers kan genkende. På den nye Nike Mercurial Vapor som han har på, bemærker man først og fremmest at der ikke er nogen pløs på. Derfor er snørrebåndene helt tydelige og dette har helt sikkert været et ønske fra mange af de bedste spillere i Vapor, da man tidligere har set flere af dem spille i Vapor IV eller Vapor SL, med pløsen skåret af. Så det har man efterkommet og denne nye topmodel Nike Mercurial Vapor Superfly, ser efter vores vurdering endnu mere rå ud end nogensinde. Det er dog ikke alt, hvad der gemmer sig under det barske ydre. Intet mindre end en revolutionerende verdensnyhed er på vej og baggrunden for navnet Superfly. Den nye fodboldstøvle er nemlig bygget op omkring materialet Flywire, som for første gang fik sin debut på højeste sportsplan under OL i Beijing, hvor et par ultralette løbesko blev brugt for første gang. Selve materialet er så stærkt, at det efter principperne hvorledes en hængebro hænger i dens wires, nærmest er nok til at holde hele fodboldstøvlen sammen. Samtidig betyder det at man kan få vægten endnu længere ned end nogensinde muligt. Vi har været i nærkontakt med den nye Nike Mercurial Vapor Flywire, og kan allerede nu sige at der er tale om en fodboldstøvle med urealistisk lav vægt. Når man har dem i hånden, så ærgrer man sig grueligt, hvis man ikke kan passe dem og dermed prøve dem. Med andre ord, så er der rigtig meget at glæde sig til i den kommende nye Superfly og med den følger en helt ny udgave af den velkendte Vapor, som naturligt nok kommer til at hedde Nike Mercurial Vapor V. Følg med her på Unisport.dk, hvor vi naturligvis følger udviklingen og vi kan allerede nu godt sige, at vi ser frem til at kunne bringe endnu mere om de nye fodboldstøvler. Ser du også meget frem til den kommende Superfly eller venter du endnu mere på en ny Vapor V? Deltag i vores altid levende debat herunder og del dine holdninger med andre fodboldfans.