Ikke mindre end en sponsor-rokade er i gang syd for grænsen. D. 7. Januar kunne vi bringe historien om, at den vesttyske fodboldklub Borussia Dortmund fra næste sæson siger farvel til deres nuværende sponsor, Nike. Hvem holdet fra North-Rhein Westphalen fremover skulle bære på brystet har siden været oppe til diskussioner i diverse foraer, inklusiv vores eget her på Unisport.dk. Jeres bud var dengang at opløbet kom til at ligge mellem de 2 tyske firmaer, Puma og Adidas. Sådan skulle det imidlertid ikke komme til at gå – I går kunne klubben nemlig på deres hjemmeside meddele at sponsoren fra næste sæson bliver det italienske mærke, Kappa. Dermed kommer Dortmund til at bytte med rivalerne fra Werder Bremen, der fra næste sæson netop skifter fra Kappa til Nike. Dortmund og Kappas nye aftale som er forhandlet i hus af det tysk/franske marketingsfirma Sportfive, lyder indtil videre på 3 år. Bestyrelsesformand for Borussia Dortmund, Hans-Joachim Watzke, har følgende kommentar til det samarbejde: ”Kappa står for moderne design, og dynamisk sport. Disse er værdier som BVB også værdsætter højt. Begge parter vil få glæde af denne aftale, fordi begge har høje mål for de næste par år, hvilket kun kan blive opfyldt med en stærk alliance”. Også Kappa havde kommentarer til den nye aftale. Peter Schmidt, ejer og direktør for Kappa Tyskland sagde følgende: ”Hvis du bare én gang i dit liv har været til en Dortmund kamp, ved du alt om fodboldpassion – Hvordan det lyder og føles. Vi ser frem til den entusiasme og vores nye partner”. Dermed skriver Borussia Dortmund sig på listen over ”Kappa-hold”. En liste som bl.a. også rummer hold som Betis, Roma, Sampdoria og FC København. Længere nordpå, i Niedersachsen, blæser der også nye vinde over Vfl Wolsburg. Holdet, der i sin tid startede som Volkswagens firmahold, ligger blødt og varmt i tabellen i år på en øjeblikkelig 9. Plads. Felix Magath’s tropper, der har haft Nike siden sæsonen 2004-05 skifter nu ham og vender sig mod Adidas. I forvejen sponsorerer Adidas FC Bayern Munich, FC Schalke 04, Hamburg SV og Bayer 04 Leverkusen i Bundesligaen og nu kommer der altså et 5. medlem i familien. Hvad synes du om de 2 klubbers valg af ny sponsor? Giv din mening til kende herunder..