Her på redaktionen er vi normalt rimeligt sikre i kommentarerne, når det kommer til vurdering af hvilke fodboldprodukter topspillerne bruger. Men denne gang har vi simpelthen brug for jeres vurdering af sagerne. Vi har nemlig fået fat i et billede fra Inters afsluttende træning op til gårsdagens kamp mod Bologna. En kamp der blev vundet på scoringer af Balotelli og Cambiasso, som spiller i henholdsvis Nike Air Legend II og Adidas Predator Swerve. Den sidste træning foregik på den imponerende hjemmebane Giuseppe Meazza, hvor der primært stod skudtræning på programmet for Serie A’ førehold. Om denne afslutningstræning ligefrem var årsagen til sejren mod Bologna vides ikke, men noget helt andet var for os i fokus. Brasilianske Adriano lader nemlig til at være ved at finde sin gamle form frem igen og scorede sidst mod Milan i derbyet om Milano. Dog så kontroversielt med hånden, men i fokus er han igen kommet og ikke mindst til denne træning, hvor han havde helt nye Nike fodboldstøvler på fødderne. De sorte fodboldstøvler som du kan se på billedet i denne nyhed blev med det samme klassificeret som værende den nye Nike Mercurial SuperFly, men efter at have nærstuderet billedet er vi kommet i tvivl. For det første ligner det ikke de knopper vi har set på de andre spillere i SuperFly. For det andet så ligner det meget et snørrebåndsdækken der er på støvlen og det har vi endnu ikke set på de andre der har trænet i SuperFly. Derfor er vi kommet lidt i tvivl og håber på, at I måske kan komme med en bedre vurdering af Adrianos fodboldstøvler. Har du et seriøst bud og vil deltage i debatten, så gør du det som altid herunder. God fornøjelse og fortsat god fodboldsøndag.