Nike har lavet en lille håndfuld videoer om den kommende Nike Mercurial Superfly, hvor vi her på Unisport WebTV, naturligvis er klar med den første af dem. Det er nok ikke gået mange forbi, at Nike har udskudt den ellers storstilede og planlagte lancering af deres nye superstøvle Nike Mercurial Superfly, som er markedet letteste masseproducerede fodboldstøvle. En beslutning der helt sikkert har været svær at tage, men samtidig har det været et nødvendigt onde, for at sikre at alle der køber dem får den bedste støvle overhovedet. Vi er naturligvis kede af at det endte på den måde, men samtidig så gør det bare at vores forventninger er højere end nogensinde før. Det skal for en god ordens skyld understreges, at vi herinde stadig ikke kender en ny dato for lanceringen, men vi venter ligeledes spændt, som alle jer andre. Nike er dog ikke stoppet deres markedsføring af fodboldstøvlen, og har netop serviceret os med nye videoer om den fantastiske fodboldstøvle. Den første af videoerne går tæt på den nye fodboldstøvle, og går bag det hidsige og smukke ydre, som den allerede nu er blevet rigtig kendt for. Nikes bedste kontraktspillere figurerer naturligvis i videoen, og du vil kunne opleve stjerner som Ibrahimovic, Pato, Bendtner, Drogba og Cristiano Ronaldo. Det er to af mændene bag designet og kvaliteten på støvlen som præsenterer dens fortræffeligheder og du kan se med herunder. Har du en kommentar, så ser vi den naturligvis meget gerne herunder i vores kommentarfelt.