Som den opmærksomme bruger nok har lagt mærke til, så har vi i den seneste tid haft en god portion videoer om den kommende Nike Mercurial Vapor Superfly i vores WebTV. Det er til trods for at vi stadig afventer afklaring om, hvornår vi kan være med til at lancere den her på Unisport.dk og vi venter – som alle jer andre – meget spændt. Nike er dog slet ikke til at holde tilbage omkring dette fantastiske stykke værktøj, som Nike Mercurial Vapor Superfly i sandhed er. Vi har allerede bragt to film om fodboldstøvlen egenskaber, hvor blandt andet det helt nye materiale Flywire er kommet under luppen. I har debatteret meget omkring de to første videoer og nu er det tid til den sidste af de tre, hvor de tager et kig på de helt nye knopper og det samlede knopsystem, som Superfly gør brug af. Allerede ved første øjekast kan man se, at der er tale om helt nye knopper, som slet ikke ligner noget man har set før på en masseproduceret fodboldstøvle. Alligevel så har vi rent faktisk for en rum tid siden, bragt en nyhed omkring en fodboldstøvle, som havde et knopsystem der var næsten identisk med Nikes til Superflyen. Knopperne er nemlig gennemhullede, for at bringe vægten helt ned, men uden at de af den grund mister stabilitet eller knækker. Materialet man har brugt til knopperne er ekstremt stærkt og gør at du alt i alt får et rigtig godt greb i græsset når du skal sætte af og skal op i fart. Netop disse elementer kigger de på i denne video, hvor folkene bag støvlen endnu engang giver dig deres ord om støvlen, så du kan blive klogere på dens fortræffeligheder. Se med herunder og lad os høre din mening om den efterfølgende i kommentarfeltet under nyheden.