Krisen kradser og dét, blandet med Premier League klubbernes meget store armbevægelser i finans-sektorerne får nu UEFAs generalsekretær David Taylor til atslå alarm. Han er oprigtigt bekymret for klubbernes taktik og henviser til Leeds United som skræmme-eksemplet. I 2001 nåede Leeds United næsten det forjættede land, men også kun næsten, da man efter 2 kampe mod spanske Valencia havde tabt Champions League semifinalen med sammenlagt 0-3. I et trods-forsøg for at blive på toppen af europæisk fodbold købte man i sæsonen efter stort ind og satsede hele butikken, hvilket resulterede i enorme banklån som var nødvendige i forsøget på at holde liv i drømmen. Kvalifikationen til Champions League det følgende år mislykkedes imidlertidigt, hvilket resulterede i at man gik glip af store præmiepenge-summer. Det skulle vise at blive katastrofalt for stoltheden fra West Yorkshire der dermed ikke kunne betale de lån tilbage man havde foretaget kun kort tid forinden. Derfra begyndte den økonomiske nedtur, der endte i spillersalg og i sidste ende en konkurs og nedrykning i 2004. Nu spiller Leeds United i den 3. Bedste række, League One uden nogen udsigt til at genopnå fordoms styrke lige foreløbigt. Dette er skræk-eksemplet i alle store fodboldklubber i England, og ifølge UEFAs generalsekretær David Taylor, er det et eksempel man skal tage meget seriøst. I værste fald kan mange af klubberne i Premier League i dag nemlig være på vej i samme retning hvis man ikke ændrer den økonimiske kurs i disse, i forvejen trægte tider. Taylor udtaler at man ”aldrig skal sige aldrig” når muligheden for en ny Leeds United-sag diskuteres. Han understreger endvidere at det i disse tider er enormt vigtigt for klubberne at få sig et solidt finansielt grundlag. Derfor er det også grundlag til bekymring når ejerne af nogle af ligaens største klubber sætter sig selv (og ikke mindst klubben) i astronomisk gæld. Således har Liverpools ejere Tom Hicks og George Gillett (billedet) lavet et lån på omkring 2,5 milliard kroner i klubben, mens Manchester Uniteds ejer Malcolm Glazer har gældsat de forsvarende mestre for omtrent det dobbelte. Også på transfermarkedet bliver der handlet meget uforsigtigt i øjeblikket i forhold til tiderne vi befinder os i. Her er det naturligvis Real Madrid der sætter sig i front. De har, med det seneste indkøb af Liverpools Xabi Alonso, brugt små 2 milliarder på spillerindkøb i ét transfervindue. Dette hæver, ifølge Taylor, overliggeren for hvad klubber kan og vil bruge på spillerkøb. Frygten ligger altså i at det kommer op på et niveau hvor virkeligheden ikke længere følger med og man går fra gigantiske luftkasteller til spillersalg og konkursbegæring. Hvor bekymret er du for den økonomiske linje de største klubber i England og resten af Europa lægger for dagen i denne tid hvor krisen ellers banker på alle andre steder? Deltag i debatten herunder..