Den nye Premier League sæson står for døren, og Arsenals danske angriber har her kort for starten valgt at skifte sit rygnummer fra nummer 26 til 52. Hvorfor er stadig en smule i det uvisse. Når Arsenal løber ind på Goodison Park på lørdag i sæsonpremierenm mod Everton i verdens måske bedste liga, bliver det muligvis med en dansker i startopstillingen. Niklas Bendtner ser endelig ud til, efter afgangen af Adebayor til City, at være førstevalget til startopstillingen. Måsker er det i den anledning at den danske landsholdsangriber har valgt at skifte sit gamle nummer 26 ud med 52. Et lidt spøjst valg, da det er mere normalt for angribere at vælge numre mellem 9 og 11 når de rykker på i hireakiet. Bendtner selv havde følgende at sige om sit nummerskifte: ”Den nye sæson er næsten her, og sammen med resten af spillerne er jeg virkelig spændt og tror det kan blive en virkelig speciel én for alle omkring klubben”. ”Før den starter har jeg villet ændre mit nummer fra 26 som jeg jo har haft i et par sæsoner nu. Jeg valgte at skifte til nummer 52 fordi det er et specielt nummer for mig personligt, og jeg håber det vil bringe mig held i den nye sæson.” Hvorfor nummeret 52 lige præcis bringer Bendtner held forbliver usagt, og hvorvidt det virkelig kommer til at bringe den så før udskældte angriber held må vi vente med at se. Første prøvelse står som sagt på lørdag hvor man gæster The Toffees. Du kan bestille din Arsenal trøje med Bendtners nye nummer bagpå lige her, og blive én af de første herhjemme der er helt være up-to-date. Billedet: Fra nu af vil man kunne se Bendtner i denne trøje.