Så er det ved at være lige op over, for lanceringen af den helt nye Nike Total90 Laser II og en af vore vågne brugere, har set den helt nye støvle. Måske. I Real Madrid og til deres træninger, er der altid god mulighed for at spotte nye produkter, da de som en af verdens største klubber også har de største spillere. Tidligere dette år har vi blandt andet set den helt nye Adidas Predator X, på fødderne af Raul og senest har vi haft fornøjelsen af at se Kaka spille i det der kunne ligne en helt ny Adidas AdiPURE III. Det er dog også klart at Adidas bruger netop Real Madrid og deres spillere til kommende lanceringer, da de også sponserer storklubben generelt. Kaka kommer vi i øvrigt tilbage til, men en spiller der bryder ud fra de mange spillere i Adidas fodboldstøvler, er blandt andet Sergio Ramos. Ramos er det man vil kalde en sand verdensstjerne, som med sit lange hår og blændende fodboldspil på kanten, formår at skabe opmærksomhed om sig selv. Normalt spiller han i Nike Total90 Laser II, men en af vore meget vågne brugere, har spottet ham i et par støvler der meget vel kunne være 3’eren af samme model. For på træningsbanen løber han rundt i et par fodboldstøvler, som ser ud til at være helt magen til den farvekombination, vi i sidste uge spottede på den tyske landsholdspiller Patrick Helmes. Indrømmet. Det er ikke verdens bedste billede vi denne gang har fået fingrene i, men farverne lyser i den grad så meget op, at der næsten ikke kan være tvivl. Hvad tror du? Er dette den nye Nike Total90 Laser III fodboldstøvle? Som altid er I velkomne til at byde ind herunder og deltage i vores debat – og endnu en gang skal der lyde en tak til endnu en af vores daglige brugere, som har sendt os dette spot.