Så er det igen konkurrencetid, hvor det er dig der i weekenden har muligheden for at vinde et par af de helt nye Umbro Stealth Pro fodboldstøvler. Engelske Umbro er i den grad ved at relancere sig selv, efter at Nike har købt det legendariske mærke, som længe har været en Unisport favorit. Flere og flere fantastiske produkter er på vej mod os – og jer – og eksempler som de engelske VM fodboldtrøjer og ikke mindst den gennemførte nye Umbro Stealth Pro. Det lover rigtig godt for fremtiden og vi glæder os helt fantastisk meget til at se hvad fremtiden ellers kommer til at bringe fra de innovative englændere. Umbro Stealth Pro er et glimrende eksempel på hvor Umbro står i dag og fodboldstøvlen har været en dyr fornøjelse, fordi de ville lave den bedste fodboldstøvle nogensinde. Om det er lykkedes, det kan du nu være med til at bedømme, for på vores Unisport Facebook fanside, har vi netop nu lanceret en konkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder og ejer af superstøvlen. Rent faktisk er konkurrencen såre simpel. Vi har uploadet en håndfuld billeder i vores billedgalleri fra Umbros ”Fox or Chicken”-reklame, hvor du som det eneste skal tagge dig på maksimalt 3 af billederne. Det kommer der sikkert til at være rigtig mange der gør, så derfor trækker vi lod mellem alle dem der inden mandag kl. 10 har tagget sig. Konkurrencen er skudt igang allerede nu og derfor er der ingen vej udenom, hvis du vil sikre dig et par fodboldstøvler fra Umbro – du skal ind på vores super populære Unisport Facebook fanside. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter.