Så har vi tilføjet en hel ny kollektion til Unisports fodbold-univers og det er det eftertragtede specialmærke i streetfodbold, Monta, som nu er til at bestille. Vi har længe ønsket os at få muligheden for at sælge produkter fra Monta, da vore kunder i den grad har efterspurgt især deres helt specielle bolde. Derfor er det med glæde, at vi nu har fået det online her på siden, så det kan bestilles hjem til dig, som ynder at spille den rå gadefodbold. Monta er et mærke som kun gør sig i gadefodboldens tegn og har haft stor succes med det, således at du i dag ikke kan undgå at kende dem, hvis du har spillet streetfodbold. De gør meget ud af det, og det kommer til udtryk i nogle produkter som helt sikkert er i en liga helt for sig selv og uden sidestykke noget af det bedste. Vi har lagt hele 4 bolde online og bestillingerne er allerede kommet i lind strøm, hvilket vi dog også havde regnet med. Er man virkelig glad for Monta, så er der også et mindre udvalg af både t-shirts og ikke mindst et par smarte grå shorts. Du kan se hele udvalget af Monta streetfodbold produkter online her.