Så er der Unisport WebTV igen og denne gang er Jakob i studiet med prominente gæster i form af Nikes ypperste støvler, fra deres nye Elite Series. De fleste kender nok vores lange række af WebTV indslag og sikkert også vores energiske vært Jakob, som med kærlighed og entusiasme til produkterne både har ros og ris at dele ud af. Således er det ikke et fåtal af produkter han har haft i hænderne og den lange stime ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig. Derfor har Jakob kastet sig over en hel kollektion af fodboldstøvler og denne gang fra Nike, som netop har lanceret deres Elite Series. Elite er ganske kort det letteste af det letteste fra Nike og alle støvlerne, fra Air Legend III til Superfly II, har været på slankekur, med vægttab på op til hele 19%. Hvordan Nike har fået ”slanket dem” og hvad du kan forvente dig af Elite Series kommer Jakob herunder i dybden med og måske er det ikke de sidste Elite fodboldstøvler vi kommer til at se? Netop nu er der udsolgt i mange størrelser, da denne lancering var en yderst limiteret en af slagsen, men hold øje med siden her for vi kæmper for flere par og netop i dag kom 2 par Superfly på lager. Se med herunder og deltag i debatten om Nikes ultimative opgradering.