Vi har her på redaktionen længe fulgt den danske midtstopper Daniel Agger. Især i hans søgen på de helt perfekte fodboldstøvler til hans fødder. Rent faktisk har vi skrevet den ene artikel efter den anden, siden vi 4. august skrev første gang om hans skifte fra Adidas Predator til Nikes Total90 Laser. Det var dengang en kæmpe overraskelse at det amerikanske støvlemærke pludselig tog pladsen på fødderne af Daniel, men ikke desto mindre blev det således. Det forhold holdt dog ikke for evigt, og landsholdsspilleren har i valget af sine fodboldstøvler mindet om en der slet ikke kunne finde den helt rigtige støvle. Således har vi i en længere periode set ham spille i de meget komfortable Under Armour fodboldstøvler, som længe så ud til at blive hans foretrukne. Men heller ikke her kunne han helt finde sig tilpas, så blandt andet i landsholdets træninger op til VM slutrunden, så har han trænet i italienske Lotto. Så kom dagens helt store overraskelse, da gik på banen mod Holland i de helt nye Adidas F50 AdiZero i sort/gul. Det var den eftertragtede skind-udgave, som vi oplever er yderst populær blandt vore kunder i denne tid og de gode oplevelser Daniel og fodboldspillere har i AdiZero spreder sig. Så den helt nye støvle er godt på vej til at blive en af de mest solgte her i Unisport og vi forstår godt hvorfor Daniel og I andre har samme gode oplevelse af den fjer-lette superstøvle. Vi har derfor købt lidt ekstra ind af støvlen, så vi er godt dækket ind, til alle dem der nu eller meget snart skal til at bestille støvler til den kommende sæson. Spørgsmålet med Agger er naturligvis om han fortsætter i Adidas F50 AdiZero, eller om det også denne gang kun er for noget tid. Det må tiden vise. Vi holder i hvert fald skarpt øje med ham og hans fødder. Hvad synes du om Daniel Aggers valg af AdiZero og går du i samme tanker om at udskifte dine med et par AdiZero? Lad os høre din mening herunder.