Sidste forår lavede vi en stor, skreven boldanmeldelse af de dengang allerbedste bolde på markedet. Allerede dengang bad I om en lignende anmeldelse på WebTV, og derfor har vores fodboldglade vært, Jakob, været på boldbanerne og teste. I fodbold er det vigtigt at have redskaberne i orden - og selv om man har de bedste støvler i hele verden, kan det være lidt lige meget, hvis bolden man spiller med er som at sparke til en sten, en ballon - eller måske det, der er værre. Vi har derfor sat vores WebTV-vært på opgaven at teste 4 af de ypperste og mest prominente bolde på markedet lige nu, og derfor blev Jakob sendt på fodboldbanen for at tjatte lidt til boldene og teste grundigt. Af højteknologiske vidundere havde Jakob to bolde fra de tyske giganter Adidas, en enkelt fra amerikanske Nike, og såmænd også en bold fra danske Select. Der var nemlig fint besøg fra Nike T90 Tracer, Adidas UEFA Europa League, Adidas Finale 10 og Select Brillant Super, alle med deres særpræg og specielle egenskaber i luften og på jorden. Der endte dog med at være masser at sige, og for ikke at kede jer, vores kære seere, har vi valgt at dele anmeldelsen op i 2 dele. Derfor kommer den første del med Nike T90 Tracer og Adidas Finale, mens anden del indeholder anmeldelsen af Adidas Europa League og Select Brillant Super. Så hop ind forbi WebTV og stift lidt bedre bekendtskab med de fire bolde - og del meget gerne din egen mening med os i kommentarfunktionen herunder. Se vores store boldanmeldelse, del 1 her.