Puma har for ganske nylig lanceret deres ultralette v1.10 SL, som skraber 6 gram af rekorden som den lettest producerede støvle nogensinde og lander på 150 gram. Indtil videre har der været en smule stille fra tyskerne, men nu tyder noget på, at folkenen fra Herzogenaurach har noget i gære. Således har Puma sat gang i spekulationerne med en ny video, hvori deres to hovednavne, Usain Bolt og Samuel Eto'o optræder. Usain Bolt er som bekendt verdens hurtigste mand, og Samuel Eto'o er heller ikke helt langsomt, og hvad interessant er, så står Usain Bolt i en "Who Faster?"-trøje. Kan det indikere at de to herrer skal dyste mod hinanden i hurtigløb? Til sidst i videoen står der også, at d'herrer Bolt og Eto'o får følgeskab af verdens letteste støvle - hvilket man må gå ud fra er Puma v1.10 SL. Støvlen vejer ifølge Puma svimlende lave 150 gram, og den kan meget vel være centrum for al opmærksomheden. Hvad der ellers er interessant, er at de to topatleter optræder i grønne og gule trøjer, hvilket er meget nærliggende, da netop disse farver optræder i både Camerouns og Jamaicas flag. Om farverne har nogen betydning, vil tiden vise, men måske de hentyder til et kommende farvevalg på Puma v1.10 SL? En sidste ting, vi her på kontoret har bidt mærke i, er de diamanter, der kort bliver brugt i videoen. Vi er klar over, at det blot kan mene, at Puma mener at både Bolt og Eto'o har diamanter i benene, men det er måske også lige at spænde buen at konkludere det. Spørgsmålet er derefter hvorfor de så er der, for man kan da heller ikke lave fodboldstøvler med diamanter på. Eller kan man? Da Puma lancerede sine v1.10 i navy og ildrød, løb Usain Bolt i en sprintersko med samme design som et gimmick, og det er måske ikke utænkeligt at det sker igen, når man tager hans involvering i betragtning? Vi er så heldige at kende svarene på disse spørgsmål, men har lovet at holde på spændingen lidt endnu. Vi kan dog godt fortælle, at der sker noget, og at det bliver rigtig spændende. Så glæd jer til det, og så kan I snakke lidt frem og tilbage over, hvad denne her teaser-video egentlig betyder. Vi vinder tilbage så snart vi kan løfte sløret for mere, det er helt sikkert. Og nå ja, så skal I også lige have teaser-videoen med. Puma kalder den Get ready for Bolt, Eto'o and A Certain Boot, og I finder den lige her.