Så kom trøjerne på lager. Mesterholdet fra København har fået helt nye fodboldtrøjer fra Kappa og de er alle landet på lager i dag hos os. Danske F.C. København, som i aften spiller den afgørende Champions League kvalifikationskamp mod Rosenborg fra Norge, har fået helt nye trøjer. Disse er som altid en del af vores lager her på Unisport.dk og det er med glæde at vi kan informere om at de alle er kommet på lager. Lad os lægge ud med at alle der har forudbestilt dem får dem afsendt i disse timer og kan forvente at modtage dem ganske snarligt. Hele den nye kollektion er blevet taget godt imod af de fleste FCK-fans og det forstår vi godt herinde, for ud over nogle smarte nyheder så er selv den hvide hjemmebanetrøje helt i top. Nemlig hjemmebanetrøjen er et kig værd, da den i år er blevet helt gennemført hvid og kun har meget få detaljer i andre farver og det glæder rigtig mange. Udebanetrøjen, som allerede er blevet den helt store topsælger herinde, er helt nyt i designet og har fået sort/blå horisontale striber, som man kunne fristes til at tro var som en hentydning til moderklubberne KB og B1903, som spillede i blå/hvid og sort/hvid. Ellers er det værd at bemærke at københavnerne for første gang i mange år lader en trøje fortsætte to sæsoner og det er naturligvis den ekstremt populære lyserøde trøje som de fleste nok har set. Både euro-trøjer og målmandstrøjer er ligeledes kommet på lager i dag, og indenfor ikke mange timer så vil de også være til at bestille online her på unisport.dk. Køb din F.C. København fodboldtrøje online her og bliv klar til måske endnu flere Champions League kampe i Løvernes helt nye trøjer. Til sidst vil vi gerne høre hvad I synes om dem og der har vi som altid vores varme kommentarspor herunder til den slags.