Det er måske den mest omtalte bold nogensinde. Vi tager et kig på den mest populære VM bold i mange år Adidas Jabulani. En bold som både har været kontroversiel og populær. Et mareridt har nogle målmænd følt men en sand perle at spille med. Det er nok sidste chance for at prøve den originale Jabulani! At Adidas Jabulani kan være svær at få fat i, kan Thomas Sørensen og vores indkøber skrive under på. Men dog er det af helt forskellige grunde. VM bolden har været populær over al forventning, og vi har faktisk haft svært ved at holde en rimelig lagerbeholdning af dem, da de er blevet solgt ligeså hurtigt, som vi har fået dem. Men vi ved, at nysgerrigheden omkring denne ekstremt omtalte bold har været og er stor. Hvorfor har denne bold så skabt så meget omtale? Den brasilianske målmand Júlio César var en af de første, som var ude med riven. Han mente at at bolden gav angribere en fordel og virkede mod målmænd. Og kritikken haglede ned fra blandt andet Morten Olsen, Casillas og Buffon. Men det var som om, at des mere bolden blev kritiseret, des mere elskede folk den. Dog var det ikke alle, som synes bolden var slem. Brasilianske Kaká mener at bolden har en glimrende følelse ved berøring. Frank Lampard roste bolden fordi den adlød hans fods befalinger og Michael Ballack kaldte bolden ”fantastisk”. ”Den gør præcis, som jeg vil have, den skal.” Spørgsmålet er så bare, hvorfor har Jabulani delt vandene sådan? Det amerikanske rumfarts center NASA har undersøgt sagen. De fandt ud af, at en relativt rund bold med syninger flyver gennem luften uden meget skru, så dannes der et asymmetrisk luftflow om bolden. Dette skaber det man kalder ”mukaiten” eller ”knuckle” effekten, hvor bolden pludselig knækker i luften. En effekt som Mizuno gjorde berømt med deres Mizuno Ignitus, som optimerer netop denne effekt. Det var iøvrigt en kombination af Jabulani og netop denne støvle, som Keisuke Honda brugte til at slå Danmark ud af VM. På ældre bolde med syninger sker dette ved cirka en 48 km/t, men fordi Adidas Jabulani ikke har syninger kunne NASAs forskere ved Fluid Mechanics Laboratory i NASAs Ames Research Center i Mountain View, Californien konstatere at det først skete ved 72-80 km/t. Så hvorfor siger folk så, at Jabulani er mere uforudsigelig, når videnskaben siger noget andet? Rabi Mehta fra NASA har et svar. Det gennemsnitlige frispark er typisk mellem 72 og 80 km/t, og derfor er det mere synligt, når bolden ”knækker” i luften, da det sker mere på gode spark end på dårlige. Har du prøvet VM bolden Jabulani? Hvis ikke så er det ved at være sidste chance for at købe et eksemplar her, ellers er der også den nye UEFA Europa League bold, som er lavet på samme måde. Hvis du har så skriv om dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor.