Så er der kommet en helt ny farvevariant af den ultra populære Umbro fodboldstøvler, som går under navnet ”GT”. Da vi første gang så den nye Umbro GT fodboldstøvle var det med glædens suk over den elegance Umbro har fået puttet ned i den lette fodboldstøvle. I Unisport ynder vi at kalde den en ”Vapor III”, som rigtig mange sikkert både husker og mindes med stor, stor glæde. Det er ikke noget mærkeligt sammentræf at vi både nævner Umbro GT og en nærmest legendarisk Nike Mercurial fodboldstøvle i samme mundfuld. Nike købte nemlig engelske Umbro for nogle år tilbage og siden da har det taget fart hos den engelske fodboldspecialist. Vi føler lidt at Umbro GT er kronen på det foreløbige værk, som Nike og Umbro sammen har formået at skabe og det er fra ende til anden en klassestøvle. Du kan her se hvad Jakob fra vores WebTV mente om støvlen da han første gang fik muligheden for at sætte fødderne ned i den nye Umbro-støvle. Nu er den så kommet i en helt ny farvevariant, Lime, som igen gør at man lægger mærke til den nye støvle fra Umbro. De to tidligere farver har været i høj kurs hos vore mange fodboldeksperter herinde og at den nye farve er mere hidsig end de overvejende hvide og sorte der har været indtil nu er bare glædeligt. Den kan nu forudbestilles online her på Unisport.dk, og vi leverer den inden jul, så du kan sagtens smide den på din gaveliste for i år, hvis du er faldet for den nu. Vi ved selvfølgelig ikke om du har haft muligheden for at prøve Umbro GT, men har du hører vi gerne fra dig herunder i kommentarfeltet.