Ambitionerne for den amerikanske sportsudstyrsfirma vil ingen ende tage. Og nu kommer der virkeligt til udtryk. Specialisterne indenfor sportsbeklædning har nu gjort sig en kæmpe erhvervelse indenfor tøjsponsor markedet. Et fremstormende mærke til en fremstormende klub. Tottenham Hotspurs er om noget den klub, som har haft den største udvikling i de sidste sæsoner. Fra at have fået 51 point i 08/09 til 09/10 at få skrabet 70 point sammen, og dermed skulle spille Champions League kvalifikation. Dette er første gang, at Tottenham har kvalificeret sig til den prestigefyldte turnering. Som bekendt er det ikke uden succes, og Tottenham spiller i morgen en utroligt vigtig kamp mod AC Milan, hvor de er foran med et meget vigtigt udebanemål i en kamp, hvor Tottenham kæmpede for deres liv på San Siro. Under Armour har ikke den store portefølje i fodbold. Deres mest kendte sponsorater inkluderer tyske Hannover 96 og græske Aris Thessaloniki. Så der er ikke meget tvivl om, at dette er et kæmpe spring for leverandørerne af noget af det mest avancerede beklædning på markedet. Under Armour er mest kendt for deres universelle sportsundertøj eller baselayer, som det hedder. Som er noget af det bedste på markedet. Det bruges på aller højeste plan i mange forskellige sportsgrene. De har satset aggressivt på at komme ind på støvlemarkedet med deres Under Armour Dominate støvler og Under Armour Create Pro. Som nu er kommet i Create Pro II og Dominate Pro, som begge er væsentligt nedsat lige nu. Tottenham har det med at skifte mærker, og har siden 1978 spillet i Admiral (78-80), Le Coq Sportif (80-85), Hummel (85-91), Umbro (91-95), Pony (95-99), Adidas (99-02), Kappa (02-06), Puma (06-12) og nu altså Under Armour fra 2012 til 2017. Dertil skal det lige nævnes, at vi har fået Tottenhams 3. trøje fra Puma på lager, som lige nu er nedsat med 20%. Hvem synes du har gjort den bedste handel? Der er ingen tvivl om, at Under Armour har brugt mange penge på dette projekt. Men får de nogensinde en fod indenfor hos fodboldfans? Eller skal de holde sig til det, som de er verdenskendte for, som uden tvivl er baselayer? Hvad synes du? Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor.