Sidste uge bragte vi nogle videoer med et par af Nikes spillere, der fortalte hvad de mente det indebar at være Superfly på en fodboldbane. Nu er Nike så kommet med en ny, lille håndfuld videoer - som du naturligvis kan se her. Først og fremmest har vi to videoer hvor den lille, franske hurtigløber Mathieu Valbuena får sine Superfly III fodboldstøvler. De bliver leveret med en scooter, der manøvrerer gennem den typiske franske trafik. Til sidst bliver de droppet af foran Marseille-spillerens dør. Valbuena kommer ud, finder støvlerne og ser en seddel hvor der står at han skal knipse med fingrene - og vupti, så er han dressed up i det nyeste Superfly III-gear. Med det lader han til at tænke "Jamen okay, så lad os da komme afsted," og forsvinder så hurtigt at hans egen skygge ikke kan følge med. Det må siges at være Superfly! Den tredje video er en lille teaser-video med den selvsikre svensker Zlatan Ibrahimovic, som for at bevise hvor Superfly han er har fået et kamera på toppen af hovedet, så man ved selvsyn kan se med når han tørrer forsvarer efter forsvarer. Det er med andre det tætteste man kommer på at se tingene fra en professionel fodboldspillers øjne. Se de nye videoer her eller i Mærkernes WebTV - og husk at giv din mening om de spøjse videoer til kende herunder!