Den danske landshold for hjemløse drager mod Paris og vil i den kommende uge spille om verdensmesterskabet. En oplevelse du kan blive en del af hjemmefra. Unisport, OMBOLD og hjemløse landsholdet har igennem flere år haft en glimrende samarbejde, som alle parter er glade for. Vi er udstyrsleverandør sammen med Hummel til OMBOLD og vi har blandt andet deltaget i deres fodboldstævner, hvor vi senest var til OMBOLD Cup. Nu drager holdet så afsted mod Paris, da de skal deltage i verdensmesterskaberne, som kommer til at foregå lige i nærheden af Eiffeltårnet. En lokation der nok overgår vores egen Rådhusplads i København og der er ingen tvivl om at både hold og ledere glæder sig meget til oplevelsen. Det er dog ikke fordi at det ikke tidligere har skortet på eksotiske lokationer og holdet har været i både Rio i Brasilien, samt Melbourne i Australien. Denne gang er det altså Paris og du har nu muligheden for at følge kampene online, da arrangørerne bag har sikret et helt fantastisk setup. Således er der live-billeder fra kampene, samt danske kommentatorer og det hele kan du følge på det officielle website Homelessworldcup.org. De officielle spilletidspunkter bliver offentliggjort lørdag, når lodtrækningen til de indledende puljespil har fundet sted.