Det var en begivenhedsrig weekend, hvis man ville have øje på de nye Nike Mercurial Superfly III Neongrøn/Sort. Vi fik øje på en hel del af dem, og så var der også et par specialdesignede Superfly på fødderne af en Southampton spiller. Se med og fortæl os, hvordan støvlerne gør sig på banen. De professionelle spillere vælger for det meste toppen af poppen indenfor fodboldstøvler. Det giver altid en god anledning til at se, hvordan støvlerne ser ud på fødderne, når de bliver brugt. Vi har hevet et par af de nyeste varianter frem fra denne weekenden. Første mand i Nike Mercurial Superfly III Neongrøn/Sort, som vi viser frem, er Didier Drogba. Den temperamentsfulde ivorianer har ifølge Nike haft en stor finger med i spillet omkring feedback arbejdet i designprocessen. Werder Bremens Marko Marin havde også de nye Superfly III på i nederlaget mod Hannover 96. Vi synes kombinationen af grøn på grøn ser ret godt ud - og bemærk Marins personalisering med MM10.de. Mezut Özil fra Real Madrid havde også trukket i Mercurial Superfly III Neongrøn/Sort på mod i udebanekampen mod Espanyol. Holdkammeraten Cristiano Ronaldo havde også trukket de nye opsigtsvækkende Superfly Sort/Neon på. Men manden som virkeligt stjal opmærksomheden fra alle de andre var Gonzalo Higuain. El Pipita scorede hattrick i kampen i sine nye Nike Total90 Laser IV. Daniel Sturridge fra Chelsea havde også trukket et par Nike Total90 Laser IV på efter længe at have spillet i Predator. Han var også i målform med to mål fra den unge englænder med den store fremtid. En anden mand, som havde mål i støvlerne i samme kamp, var Frank Lampard. Den nu 33-årige midtbanespiller scorede hattrick i sine Adidas Adipure IV. Juventus' Andrea Pirlo så super skarp ud i kampen mod AC Milan. Kombinationen af hans holdsæt og Nike Tiempo Legend IV Elite Hvid/Guld passede rigtigt godt sammen. Et opsigtsvækkende spot var at finde i MLS, hvor Matt Reis havde fundet et par støvler frem, som matchede holdssættet. Årsagen var at udvise støtte til kampen mod brystkræft med sine Puma Velocity 1.11. Den specielle Superfly blev spottet på fødderne af Southampton-spilleren Fonte i kampen mod Watford, og den sort/røde Superfly III havde samme mønster som CR7 Safari-støvlerne. En speciel farve, som står rigtig godt til The Saint's dragt. Så du noget vi missede? Skriv det til os i kommentarfeltet nedenfor.