Vi har set Puma være helt fremme, hvor det sker de seneste mange måneder og det ser ud til at fortsætte i stor stil. Puma vil være et fodboldmærke, som alle lægger mærke til. Det kan der ikke herske tvivl om, efter vi har set de seneste måneders ageren. Spillere som Falcao, Fabregas, Pienaar og Agüero er senest kommet i stalden hos det legendariske tyske fodboldmærke. Og det ser ud til at de har været vigtige brikker i en strategi fra de tyske giganter, som har handlet om at komme tilbage på fodboldens top. For at komme tættere på det mål, så er det naturligvis også vigtigt at have hele fodboldhold i sin fold og allerede har de danske OB, Tottenham, Newcastle, Bordeaux, Feyenoord og Lazio, for bare at nævne nogle af klubholdene, mens der blandt landsholdene er Italien, Tjekkiet, og Sydafrika. Nu har Puma dog trådt i karakter på hjemmemarkedet og kastet sig over Dortmund, hvilket vi allerede kunne skrive om her på siden den 5. august i år. Pumas Cheif Executive Officer udtaler i forbindelse med offentliggørelsen: ”Vi er virkelig spændte og glade over supplementet til vores fodbold portefølje. Borussia Dortmund passer perfekt til vores mix af sport og livsstil. Både Puma og Dortmunds værdier indbefatter glæde, entusiasme og passion, hvilket gør dette partnerskab til det perfekte match. Vores samarbejde med Dortmund gør at vi sætter en streg under at vi klart er det tredje største fodbold-brand.” At Adidas og Nike ligger foran Puma kan der ikke herske tvivl om, men med de sidste måneders aggressive signinger er der taget store skridt mod de to andre. Aftalen offentliggøres til at være ”mange sæsoner”, hvilket er en anelse uklart fra pressemeddelelsen, men spændende bliver det at se Dortmund i de nye trøjer. Og det bliver ikke kun trøjer, for faktisk har Puma sikret sig at spillere, som ikke har støvler-kontrakter med et andet mærke, skal derfor fremover også trække i de nye, spændende modeller fra Pumas univers af fodboldstøvler. Hvad synes du om tanken at Puma skal skifte Kappa ud med Puma? Hvad med Pumas mange signinger i år? Kan vi forvente os mere af dem? Og bliver Ivan Perisic fra billedet lige så glad for Puma som for Kappa? Kom med din mening herunder og lad os høre din mening. Ordet er som altid frit.