En fodboldspiller du helt sikkert vil fortælle dine børn om er Lionel Messi. Den ekstremt talentfulde spiller imponerer på banen uge ind og uge ud på en sådan vis, at han sammenlignes med de helt store spillere gennem historien. Nu tyder noget på, at han vil blive markedsført i endnu større grad end tidligere af Adidas. Adidas har fremsendt en video, hvor Lionel Messi fortæller lidt om hans passion for spillet. Men det er ikke bare en hvilken som helst video. Adidas giver i forbindelse med denne video Messi sit eget logo. Og hvad er nu det? Se videoen her: Det er ikke fuldstændigt uset, at en fodboldspiller eller sportsperson får et logo. I basketball havde Michael Jordan og Kobe Bryant begge deres eget logo i samarbejde med Nike. Golfspilleren Tiger Woods har også haft det. I fodboldens verden har Ronaldinho haft sit eget logo med Nike. Adidas har også tidligere haft en spiller med sit eget logo. Det var fodboldsuperstjernen David Beckham. Så det er noget af en klub på tværs af sportsgrene Lionel Messi er kommet ind i. PIC Fælles for alle stjerner som har haft deres eget logo er, at de har fået tøjkollektioner, merchandise varer og andre relevante ting tilknyttet deres navn. Messi har allerede en farvevariant af Adidas F50 AdiZero MiCoach, som han er den eneste i La Liga, som må spille i. Men hvad bliver det næste? Vi er i hvert fald meget spændte på, hvad Adidas finder på. Men hvad tror du sker? Og hvad synes du om sportsstjerner, som får deres eget logo? Hvis der var en anden fodboldspiller, som skulle have deres eget logo, hvem skulle det være? Del dine tanker med os i kommentarfeltet nedenfor.