I vores fjerde afsnit af Jul i Unisport giver Jakob et godt råd, til hvordan du kan løse et problem med lange snørebånd - og så får du også en lille konkurrence, her på denne anden søndag i advent. Mange har sikkert prøvet at sidde med rigtig lange snørbånd i deres fodboldstøvler - og lige så mange har sikkert også forsøgt at forkorte dem. Det kan man gøre på mange forskellige måder, men det kan nogle gange være svært at finde en metode der virker. Det får du så i dag, hvor Jakob giver et lille tip til, hvad man kan gøre når snørebånd skal forkortes. Til det skal man bruge en saks og lighter, og da metoden indebærer at brænde spidsen af snørebåndene, er det vigtigt at det gøres et sted hvor der ikke er fare for at der kan gå ild i noget. Jakob sætter også en dansk landsholdstrøje på højkant - og du kan se hvordan du kan vinde den i slutningen af afsnittet. Har du selv nogle gode fif til at forkorte snørebånd, eller har du nogle spørgsmål? Så stil dem i kommentarboksen herunder - og rigtig god søndag d. 4. december!