Vi søger lige nu en ny teamspiller til vores webshop. En som vil være med til at udvikle Unisport mod nye mål, elsker fodbold og har lyst til at arbejde i Nordens største online fodboldbutik. Siden 2002 har vi drevet en succesrig webshop med fokus på fodboldprodukter. Vi har opnået en position hvor fodboldfans anser os som den seriøse leverandør af alt indenfor fodbold. Den skal vi fortsat værne om og du er måske den næste på holdet? Vi har idag et ungt og målrettet team, som vi nu ønsker at udvidde med endnu en fuldtidsstilling i vores administration i Valby, København. Vi leder efter en person der er færdig med en gymnasiel- eller videregående uddannelse og skal være klar til at besidde stillingen i mimimum et år. Det er et fuldtidsstilling på 37½ timer pr. uge fra 9:00 til 17:00 mandag til fredag. Her har du en håndfuld faste opgaver, samt en del som varierer fra dag til dag. Du vil være vores ansigt udaftil, da du har den direkte kontakt til vores kunder. Derfor forventer vi, at du er serviceminded og forstår at yde en rigtig god service. Dine arbejdesopgaver vil du udføre i samarbejde med dine nærmeste kollegaer og de er at: - Servicere kunder per telefon, mail og chat support. - Opdatere vores side med nye produkter. - Sørge for at holde webshoppen ved lige. - Tage hånd om kommunikationen i nyheder, videoer og på Facebook. Derudover så forventer vi af dig, at du: - Er mødestabil. - Er seriøs, ansvars- og målbevidst. - Er fejlfri i skriftlig og mundtlig dansk. - Har et højt serviceniveau. - Har stærk erfaring i brugen af PC. - Har et godt kendskab til fodboldudstyr. - Er fodboldinteresseret. - Ønsker at gøre en forskel. Lyder stillingen interessant, så send din motiverede ansøgning og cv snarest til job@unisport.dk og mærk mailen Ansøgning – Medarbejder kundecenter. Ansøgninger besvares løbende. Tiltrædelse: 1. februar 2012.