For et lille år siden så vi et par AdiPURE prototypestøvler på Bastian Schweinsteigers fødder – og nu er støvlen så på markedet. I dag kan du se anmeldelsen af AdiPURE 11Pro, som Jakob har haft til test.

Adidas fik stor succes, da de i 2007 introducerede fodboldverdenen for deres elegante nyklassiker, AdiPURE.

Støvlen blandede elegance, komfort og en ren, lækker læderoplevelse, alt sammen med moderne teknologi – og støvlen er så populær, at den allerede er på sin femte generation.

Den nye støvle hedder Adidas AdiPURE 11Pro, og følger godt i fodsporet på de tidligere støvler – men om den kan leve op til navnet, kan du finde ud af i dag, hvor Jakob anmelder 11Pro.

Her kan du bl.a. høre, hvordan skiftet til Tauruslæder fra kængurulæder gør sig, om komforten og fittet er i orden på den nye støvle – samt høre, om den er elegant nok til at kunne gå til et jakkesæt.

Afsnittet kan du se lige herunder, eller i vores store WebTV-univers.

Hvad synes du om den nye AdiPURE 11Pro? Synes du den lever op til navnet, eller er der blevet ændret for meget på AdiPURE-konceptet? Giv os endelig din mening i kommentarboksen under nyheden.