Så kom Premier League igang!

Endelig sluttede sommerpausen i den bedste engelske liga og alle holdene var i kamp henover lørdag og søndag. Der var både store og små overraskelser i vente og allerede nu lader det til en fantastisk spændende sæson, hvor de mindre hold åbenbart har tænkt sig at drille de store.

I lørdagens tidlige kamp tog Sunderland imod Tottenham på Stadium of Light og i en ganske livlig affære, skulle det upåagtede hjemmehold vise sig at stække Londondrengene. Begge hold havde i løbet af kampen fine forsøg, men grundet manglende koncentration og gode målmandspræstationer ville bolden ikke i netmaskerne. Man skulle dog helt ind i overtiden, før Sunderland via Michael Chopras fødder skulle hive alle tre point hjem i sæsonstarten. Hjemmenbanen eksploderede i glædesrus og kort efter var åbningskampen en overstået affære og første overraskelse var en kendsgerning.

En af de hold som der måske er størst forventninger til, i forhold til sidste sæson må siges at være Liverpool. Sommerindkøbene har hævet forventningerne til klubben og målsætningen for Rafa Benitez’ tropper er også, at være en mere dominerende faktor på den hjemlige scene, end det har været tilfældet i lang tid. Lørdag skulle de så vise om de kunne leve op til forventningerne ude mod Martin Laursens Aston Villa. Den danske landsholdstopper havde på forhånd bebudet at dette ville blive hans sæson, men han havde nok ikke regnet med at komme så meget i fokus, som han kom efter et lidt uheldigt selvmål. Forarbejdet til selvmålet var stod en veloplagt Fernando Torres bag, som var i hans hans Nike - Total90 Laser. Herefter bølgede kampen frem og tilbage og Steven Gerrard havde flere forsøg fra distancen, der dog ikke levede op til vanlig standard fra Liverpooldrengen. I en intens anden halvleg, ville Jamie Carragher pludselig forære Villa en gave, da han tog med hånd i feltet kort før tid. Hjemmeholdet udnyttede sikkert den store mulighed og pludselig lignede det pointtab til gæsterne. Men små to minutter efter stod Gerrard ved bolden og denne gang svigtede han ikke. På frisparket sendte han bolden op i det ene målhjørne uden chance for hjemmeholdets keeper. Liverpool kunne således hive 3 point med hjem på kontoen og få den sæsonstart som de havde håbet på.

Chelsea og Man. United skulle begge spille søndag og på forhånd lignede de to holds hjemmekampe nogle der bare skulle overståes, men skulle ende med at få større problemer end lige ventet. Chelsea, som tog imod Birmingham, kom allerede bagud efter 15 minutters spil, da finnen Mikael Forssell sendte oprykkerne i front. Dog skulle glæden blive ganske kortvarig, da nyindkøbet Claudio Pizarro dukkede op og udlignede, til stor lettelse hos hjemmeholdets fans. Efter en halv times spil dukkede så Florent Malouda op og sendte Chelsea på sejrskurs. Dog skulle det også denne gang vise sig, at være en kort glæde, for kun 5 minutter senere udlignede Olivier Kapo og den stilling holdt halvlegen ud. Efter 50 minutter bragte Michael Essien dog favoritterne i front på et brag af et skud, som keeperen ikke kunne holde. Herefter stod der stort set kun Chelsea på kampen og det havde ikke været ufortjent, hvis sejren var blevet et mål eller to større. Didier Drogba var i hvert fald tæt på et par gange i sine Nike - Mercurial Vapor III United, da han blev skiftet ind til fordel for Pizarro.

Man. United havde hjemme på Old Trafford kolossal overvægt i spil og chancer mod Reading, men formåede end ikke at score. Udeholdet kæmpede en brag kamp mod overmagten og selvom det måske var en smule misvisende, at Reading overhovedet fik point, må man tage hatten af for indsatsen de lagde for dagen. Med til historien hører det også, at Man. United startede ganske tøvende og man skulle helt hen til det 25. minut før holdet blev rigtig farligt, da Ryan Giggs ramte stolpen. Giggs spiller i et par Sprintfit FG Hvid/Rød fra Nike. Desværre for Man. United, formåede man ikke at kapitalisere på det store overtag og da gæsternes målmand ydermere havde en af sine gode dag mellem stængerne, måtte de to hold dele. Naturligvis til stor skuffelse hos Man. Uniteds hjemmepublikum og til stor jubel hos de medrejsende hos udeholdet. Hvad der dog kan vise sig, at blive endnu værre var, at Wayne Rooney blev skadet og man ved endnu ikke, hvornår han vender tilbage til træningen.