Landsholdstrup med udskiftninger Køb dit DK-Chile halstørklæde her
Lasse Schøne er mulig debutant i landskampen mod Chile næste onsdag på Brøndby Stadion. Anfører Jon Dahl Tomasson gør comeback efter næsten et års fravær. Stephan Andersen og Jesper Christiansen på målmandsposten
Landsholdet tager onsdag i næste uge tager hul på en spændende efterårssæson, når holdet spiller venskabslandskamp mod Chile på Brøndby Stadion.
Chile er en fremragende modstander for os. Det er et hold af høj kvalitet, hvilket man også kan se udfra stillingen i deres VM-kvalifikation, hvor de ligger nummer to inden de sidste fire kampe. Samtidig spiller de med fløje ligesom Portugal. Og deres fløje er absolut lige så hurtige som Ronaldo og Simao og de andre portugisiske spillere. Blandt andet deres 7er (Alexis Sanchez), der spiller i Udinese og kun er 21 år. En imponerende spiller, udtaler landstræner Morten Olsen, og uddyber:
De har vundet 1-0 over Argentina og er ubesejret i 2009. De har et stærkt kollektiv, viser stor løbevillighed og engagement, og de spiller ikke mindst et interessant 4-3-3-system. Så jeg glæder mig til at se, hvordan Bielsa vil gå ind til opgaven mod os, når han ved, at vi spiller med tre spillere oppe foran.
Comeback til Tomasson Far vel til Thomas Sørensen
Kampen mod Chile giver plads til et comeback til landsholdets absolutte veteran, anfører og topscorer Jon Dahl Tomasson efter godt et års fravær på grund af skader.
Han var senest med i den meriterende 3-2 sejr over Portugal i Lissabon i september sidste år, og med sin tilbagevenden til holdet er han også klar til at fortsætte jagten på den absolutte topscorertitel på landsholdet gennem 100 år.
Ved udtagelsen af landsholdstruppen på et pressemøde tirsdag eftermiddag i Fodboldens Hus gjorde Morten Olsen det klart, at Jon Dahl Tomasson ikke alene gør comeback i truppen men også vil være tilbage som holdets anfører.
Jon Dahl Tomasson er med sine 51 mål kun én enkelt scoring fra at tangere Poul Tist Nielsen rekord på 52 mål i perioden 1910-1925.
I den anden grøft er den sædvanlige 1. Prioritet på målmandsposten Thomas Sørensen siet fra til opgøret. Sørensen spillede sig med sin advarsel i de sidste minutter af VM-kvalifikationskampen mod Sverige på Råsunda i juni til karantæne i den første af efteråret VM-kvalifikationskampe mod Portugal i Parken til september. Han havde fået sin første advarsel i turnering i kampen mod Malta på udebane den 28. marts.
I stedet har Morten Olsen udtaget FCKs Jesper Christiansen, samt Brøndbys Stephan Andersen.
Han har ikke besluttet sig for, hvordan spilletiden eventuelt skal fordeles mellem de to målmænd i kampen mod Chile, eller hvem af dem, der skal vogte målet mod Portugal. Det er derimod sikkert, at Thomas Sørensen bliver inkluderet i landsholdets bruttotrup igen til VM-kvalifikationskampene mod Portugal og Albanien i begyndelsen af september.
Dermed kommer truppen til venskabskampen mod Chile, d. 12. August til at se således ud:
Stephan Andersen, Brøndby IF
Jesper Christiansen, FC København
William Kvist, FC København
Lars Jacobsen, Blackburn Rovers
Michael Jacobsen, AaB
Simon Kjær, Palermo
Daniel Agger, Liverpool FC
Anders Møller Christensen, OB.
Christian Poulsen, Juventus
Martin Jørgensen, Fiorentina
Jakob Poulsen, AGF
Lasse Schøne, NEC Nijmegen
Hjalte Nørregaard, FC København
Nicklas Bendtner, Arsenal
Jon Dahl Tomasson, Feynoord
Martin Vingaard, FC København
Dennis Rommedahl Ajax Amsterdam
Jesper Grønkjær, FC København / Kilde: www.dbu.dk
Du kan blive klar til kampen mod Chile med en helt speciel souvenir som første gang blev indført her på DBU-Shoppen.dk da vi hjemme spillede kval-kamp mod Albanien. Nemlig et unikt Danmark-Chile halstørklæde som et minde om en forhåbentlig god aften på Brøndby stadion.
Halstørklædet kan bestilles her på siden og købes i vores bod ude foran stadion på kampdagen. Mere information om det følger.